top
arh-kom
   
Om Centret
om centret   Om centret
  Organisationsplan
  Find vej til AMC
  Kontakt
Tilbud
om centret   Jobafklaring
  Værksteder
  Øvrige Aktiviteter
  Projekter
  Afdeling Mosevej
 
adgangforalle
space space space
> Jobafklaring > Stress- og JobMestring >
     

Stress- og JobMestring
Det er desværre en kendsgerning, at flere og flere rammes af stress eller udbrændthed.
De stressbetingede sygdomsforløb kan give lange sygemeldinger og dermed en risiko for helt at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Der kan derfor i en periode være brug for et samlet tilbud og en særlig støtte i forhold til det personlige og det arbejdsmæssige område.

Mål
Arbejdsmarkedscenter Nord tilbyder et forrevalideringsforløb, der har som mål:

  • At give brugeren redskaber til at håndtere stressfyldte og pressede arbejdssituationer.
  • At deltageren bliver afklaret i forhold til en tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Målgruppe
Målgruppen for forløbet er:

  • Personer, der er sygemeldte eller ledige p.g.a. arbejdsrelateret stress eller udbrændthed, og -
  • Personer, der er på sygedagpenge, kontanthjælp, dagpenge eller anden ydelse.

Forløbet skal aftales med sagsbehandler eller konsulent i Jobcentret.

Indhold

  • Orientering om psykiske og fysiologiske reaktioner på stress.
  • Det psykiske arbejdsmiljøs betydning.
  • Mestringsstrategier / stresshåndtering som
    - mindfulness-træning
    - visualiseringsøvelser
    - egenomsorg
    - kommunikation / assertiv adfærd
    - kropsbevidsthed
    - træning i varmtvandsbassin
    - planlægnings- og prioriteringsværktøjer
  • Afklaring og synliggørelse af kvalifikationer og kompetencer.
  • Afklaring i forhold til fremtidig tilknytning til arbejdsmarkedet.
  • Individuel vejledning.
  • Virksomhedspraktik med opfølgning.

Undervisningen og vejledningen vil blive varetaget af et tværfagligt team, samt af eksterne undervisere.

Vi forventer
Forløbets metode bygger på, at deltagerne selv er aktive og

  • er indstillede på at arbejde med sig selv
  • er indstillede på at dele erfaringer med andre i samme situation
  • ønsker at komme tilbage på arbejdsmarkedet

Mødetid
Mødetiden er som udgangspunkt fuld tid, men der kan tages individuelle hensyn. Der er krav om et fremmøde på minimum 25 timer om ugen.

Økonomi
Deltagelse i forløbet bevilges af Jobcentret og deltageren bevarer nuværende forsørgelse.

 

 

 

brochurer
Klik på Brochurer for download af
Brochurer i PDF format.



Holdstart
Forløbet er i alt på 10 kursusuger, der efterfølges af 8 ugers individuelt tilrettelagt virksomhedspraktik – 18 uger i alt, men med mulighed for forlængelse efter aftale med sagsbehandler / konsulent på Jobcentret.

For oplysninger om holdstart og individuelle forløb kontakt Arbejdsmarkedscenter Nord.

Hvordan
Den første kontakt sker gennem kursuskoordinatoren på tlf. 89 30 80 03, der orienterer om tilbudet og samtidig sikrer sig, at personen er i målgruppen.
Herefter indkaldes den interesserede til en individuel rådgivnings- og visitationssamtale med det formål, at afklare det videre forløb.

Kontaktpersoner

Kursuskoordinator
Jens Mikkelsen
Send e-mail

Vejleder
Tove Steiner
Send e-mail

Du kan også bruge vores fælles sikker mailadresse:

mail

 
     
Arbejdsmarkedscenter Nord